Det er ikke muligt at skifte kodeord fra MobilOrdre app'en. Det skal gøres i MobilOrdre webportal ved log ind.
Skriv din mail og klik da på "har du glemt dit kodeord?".
Dobbeltjek, at det er den rigtige mail og klik "send e-mail". Så modtager du en mail, hvor du bliver dirigeret ind for at lave en ny adgangskode.


 
Vi giver i videoen en kort introduktion af, hvordan du registrerer alt på en opgave i MobilOrdre app’en. Forløbet er med til at vise, hvordan du nemt kommer igennem opgavens registreringer.


Se video guide på YouTube her >> 
Gå under menu øverst i venstre side på forsiden og klik ”opret opgave”. Søg den sag frem, som opgaven skal høre under.
  
Vælg derefter om det skal være en fast eller en løs opgave:
 
Vælg dato og tidspunkt - og estimeret tid, hvis det er en løs opgave. Tilføj overskrift og opgavens beskrivelse. Klik ”gem” øverst i højre hjørne og opgaven er oprettet.


Se video guide på YouTube her >> 
Registrér dit vareforbrug i marken direkte på opgaven. Gå til opgavens materiale-side og søg varen frem, scan den ind eller find den givne vare under favorit varekartotek (vist som en stjerne).
Søg efter en vare i søgefeltet øverst. Vælg din vare, vælg antal i pop-up feltet, klik ”ok” og varen er nu registeret på materiale-siden.


På forsiden kan du påbegynde din opgave ved at trykke på opgaven, en pop-up kommer nu frem og spørger, om du vil starte opgaven. Her har du to valgmuligheder ”nej” og ”ja”. Tryk ”ja” for at starte.
Du bliver med det samme vist ind på opgavens tidsforbrug side. Hvor du har overblik over dit tidsforbrug på opgaven. Tiden kører nu, og du kan se din forbrugte tid. Tryk pause, når du går til pause, frokost eller lignende.


Gå til opgavens materiale-side og tilføj en vare fra favorit varekartoteket ved at klikke på stjerne-ikonet til højre for søgefeltet. Vælg en favoritvare undergruppe, vælg varen, vælg antal i pop-up feltet, klik ”ok” og varen er tilføjet til materiale-siden.


Gå til tidsforbrug-siden på den givne opgave. Klik på den gule ”pause”-knap i toppen, og tiden er nu på pause, så du har styr på din forbrugte tid på opgaven. I toppen kan du se, at der nu står ”Nuværende status: Sat på pause”.
 
Start opgaven igen fra forsiden ved at trykke på opgaven og vælg ”ja” til at starte opgaven igen, og fortsæt din opgave.


Gå til materiale-siden på den givne opgave og tilføj en vare ved at scanne stregkoden (vel at mærke at varen allerede er registreret i systemet). Klik på scannings-ikonet længst til højre for søgefeltet. Kameraet åbner nu op og du kan scanne stregkoden.


Se video guide på YouTube her >> 
En løs opgave vil have et sort hængelås-ikon, der indikerer, at opgaven er låst indtil den flyttes til en fast opgave. For at starte en løs opgave, skal du derfor først flytte den til en fast opgave. Tryk på opgaven (ikke nødvendigt med hårdt tryk på de løse opgaver) og vælg ”flyt opgave” i pop-up’en.
Vælg nu ”fast opgave” i opgavetype, og dernæst dato. Der vil automatisk være sat en estimeret tid, ved oprettelsen af opgaven. Klik ”gem” og start opgaven.


Se video guide på YouTube her >> 
Ikke-tildelte opgaver er opgaver, som ikke er blevet planlagt til en bestemt medarbejder og/eller tidspunkt. De ikke-tildelte opgaver bliver sat i system og registreret i en kalender, klar til efterfølgende at blive planlagt. Se ikke-tildelte opgaver under medarbejder-ikonet øverst i højre hjørne. Vælg "ikke tildelte opgaver".
Lav et langt tryk på opgaven for at få opgave-menuen frem.
Øverst står der "flyt" eller "kopiér". Når det drejer sig om en ikke-tildelt opgave, skal den ALTID flyttes til en medarbejder for at blive tildelt og forsvinde fra ikke-tildelte opgaver. Hvis den bare kopieres, vil den ikke forsvinde under ikke-tildelte opgaver, og der vil blot være blevet oprettet en ny kopi af opgaven.
Den medarbejder, der går ind under ikke-tildelte opgaver, vil også automatisk stå til at blive medarbejderen sat på opgaven. Hvis en anden medarbejder skal vælges, gør da det ved at klikke på medarbejder feltet. Ændre de andre informationer om nødvendigt. Klik "gem" til sidst for at flytte opgaven til den givne medarbejder, så den kan startes.


Se video guide på YouTube her >> 
Gå til opgavens materiale-side. I varekartoteket i MobilOrdre portalen, bestemmes det om en vare kan være en justerbar vare. Det kan fx være en diverse vare, søg derfor efter den vare og tilføj antal.
På materiale-siden er varen nu illustreret med en svensknøgle for at indikere, at varen er en justerbar vare. Klik nu på den vare og vælg ”Justér denne varelinje” i pop-up’en. Nu har du mulighed for at tilføje en beskrivelse og en pris. Klik ”gem”.
 

Se video guide på YouTube her >> 
Se dine kollegaers opgaver ved hjælp af medarbejder-ikonet øverst i højre hjørne.


Se video guide på YouTube her >> 
Når du skal afslutte en opgave, klik da ”afslut” øverst i højre hjørne. Her kan du vælge om opgaven skal afsluttes eller kopieres til en anden dag, hvis den ikke er helt afsluttet, men at du bare er færdig med den for dagen.
Vælger du ”kopiér opgave”, kommer du ind på en ny side, hvor du her skal vælge medarbejder (hvis opgaven skal kobles på en anden medarbejder), opgavetype, dato og tid.
Vælger du at afslutte opgaven, uden at du har tilføjet dit tidsforbrug, vil du få en pop-up, der spørger om du er sikker på at opgaven skal afsluttes uden en timeregistrering. Vælger du ”ja”, afsluttes opgaven. Vælger du ”nej”, kommer du tilbage til opgaven, hvor du får mulighed for at tilføje dine timer. Du skal herefter klikke på ”afslut” igen øverst i højre hjørne for at afslutte opgaven.
Så snart opgaven er afsluttet er den klar til fakturering.




Forudsætningen for at ugerapporten bliver korrekt er, at alle aftaler der startes, også afsluttes samme dag, eller kopieres til en ny aftale. Ugerapporten er lavet til, at du kan holde styr på dine timer. Hvis du på ugebasis ikke har fået registreret nok timer, har du mulighed for at ændre det i ugerapporten, sådan at du får de timer du skal have.


Se video guide på YouTube her >> 
Gå til opgavens fil-side. Når du er færdig med opgaven, kan du se om der er nogle tjeklister koblet på opgaven, så står de under aktive tjeklister. Du har også mulighed for at tilføje en anden tjekliste til din opgave, blandt de tilgængelige tjeklister.
Klik ind på den eller de aktive tjeklister, fuldfør dem og klik ”gem”.


Se video guide på YouTube her >> 
På opgavens fil-side kan du øverst i højre side klikke på kamera-ikonet for at tage et billede til opgaven. Vælg enten ”tag billede” for at starte kameraet eller ”vælg billede” for at tilgå mobilens fotos/billedgalleri. Beskriv billedet og klik ”gem”.


Se video guide på YouTube her >> 
Gå til tidsforbrug-siden på opgaven. Registrér nu dine timer nedenfor. Her er der fra kontorets side lavet nogle standard tidsvarer. Vælg fx x antal normaltimer og registrér dem på opgaven. På den måde bliver din timeseddel også registreret i samme system. OBS: Vær opmærksom på, at tidsforbrug tælleren indikerer enheder af en time (og derfor ikke minutter), fx at 0,73 time er 73 enheder af 1 time. 1 time = 100 enheder. Hvis vi skulle regne de 0,73 enheder i minutter, bliver det 0,73 enheder x 60 minutter = 44 minutter.
Hvis du klikker på den hvide pil i højre side på den enkelte tidsvare, bliver en historik over de registrerede ændringer på tidsvaren vist. Du har også her mulighed for at tilføje en note/bemærkning til dine tilføjede timer.
På forsiden kan du nu se den registrerede tid i den gule bare i bunden.


Se video guide på YouTube her >> 
På opgavens informations-side kan du tilføje en arbejdsbeskrivelse enten ved at bruge tastatur eller ved hjælp af stemmegenkendelse.


På informations-siden finder du opgavens detaljer, og det er også her du skal tilføje din arbejdsbeskrivelse. Se hvordan under ”tilføj en arbejdsbeskrivelse”.
På materiale-siden kan du tilføje dit vareforbrug på opgaven, enten ved at søge varen frem, scanne den ind eller find den givne vare under favorit varekartotek (vis som en stjerne). Se hvordan under ”tilføj en fil eller et billede”.
På tidsforbrug-siden kan du tilføje din timeseddel, ved hjælp af at tilføje tidsvarer. På den måde er dit tidsforbrug registreret direkte på opgaven. Se hvordan under ”tilføj tidsvarer/registrer dine timer”.
På tjekliste-siden registrerer du de tjeklister, der er gemt på opgaven. Du kan også tilføje flere, hvis det er nødvendigt. På den måde sikrer du en dokumenteret kvalitetssikring. Se hvordan under ”fuldfør en tjekliste”.
På fil-siden tilføjer du de filer, billeder eller dokumenter, der skal gemmes på enten opgaven, sagen eller kunden. Se hvordan under ”tilføj en fil eller et billede”.